kob-og-finansiering-af-kolonihave
[ finans ][ penge ]

Køb og finansiering af kolonihave

Erhverver du dig et kolonihavehus, ligger det som oftest på lejet jord. Så nok køber du huset af den tidligere ejer, men grunden udlejes altså af haveforeningen. Her tegnes et billede af de forhold, der gør sig gældende ved køb eller leje af en kolonihave.

To typer af kolonihaveforeninger

Du skal først og fremmest vide, at der findes to typer af kolonihaveforeninger. Den ene er den mest udbredte og er en haveforening, som ligger på lejet jord, som tilhører kommunen eller staten. Haveejerne ejer dog selv husene på de lejede grunde. Den anden er kolonihave-andelshaveforeningerne, hvor andelshaverne ejer jorden i fællesskab og også selv ejer kolonihavehusene på hver deres grundstykke – også kaldet havelod.

I begge tilfælde ligger kolonihaverne således på lejet jord, og jorden kan derfor ikke købes. Huset på grunden skal købes af ejeren af huset. Du skal derfor både have fat i haveforeningen, der lejer grunden ud, samt ejeren af det hus, du gerne vil købe, hvis du vil erhverve dig en kolonihave. Værd at pointere er ligeledes, at de fleste haveforeninger skal bruge kolonihaveforbundets regler for vurdering af husets værdi.

Mulighed for helårsbeboelse

I nogle foreninger er der mulighed for, at du kan bo i boligen hele året, og hvis dette er tilfældet, fremgår det af haveforeningens vedtægter og eventuelt i salgsopstillingen for det kolonihavehus, du ønsker at købe. En helårsbeboelse betyder, at huset er omfattet af parcelhusreglen. Det vil sige, at der blandt andet er helårsstatus, bopælspligt og endelig, at der er tilslutning til det offentlige kloaknet.

De gængse kolonihavehusforeninger er desuden ofte indbefattet af regler om vinterlukning af det centrale vand.

Ny type haveforeninger

Særligt i københavnsområdet er der opstået en ny type af haveforeninger, hvor husene også er omfattet af parcelhusreglen.

To lejeafgifter

Prisen for at leje selve haveloddet er typisk ikke ret høj, da hele den oprindelige tankegang bag etableringen af kolonihaveforeningen bundede i at skaffe små, billige haver til mennesker med lav- eller mellemindkomster.

Prisen består således dels af en lejeafgift til ejeren af jorden (kommunen eller staten) samt en leje til haveforeningen, der dækker fælles udgifter. Derudover betales typisk et indskud.

Prisniveauet

Prisen for at leje er meget forskellig og afhænger af forhold som haveforeningens alder, lejevilkår, beliggenhed, udgifter og så videre. Som oftest ligger prisen mellem 600 kroner og 10.000 kroner årligt. Der findes ingen generelle eller offentligt fastsatte regler for, hvordan leje for kolonihavejord skal beregnes.

Priserne for kolonihaver med hus på grunden varierer også meget, og i visse tilfælde, når der er tale om meget attraktive steder og placeringer, kan den samlede pris komme op i nærheden af prisen for et sommerhus. Er der hus på grunden, afhænger prisen desuden også af husets alder, stand, løsøre samt den generelle efterspørgsel.

Finansiering

Modsat ved køb af sommerhus, kan du ikke få et realkreditlån ved køb af et kolonihavehus. Det skyldes, at realkreditlån gives med pant i fast ejendom og jordlod. Dette er ikke en mulighed i forbindelse med kolonihavehuse, hvis grunden er lejet, hvilket den som nævnt som oftest vil være. Det er derfor ikke en mulighed at tinglyse pant i ejendommen.

Du kan derimod optage et almindeligt lån som fx. Føniks Privatlån mod at give banken pant i dit kolonihavehus, som du selv ejer. I andelshaveforeninger hæfter foreningens medlemmer solidarisk for den gæld, som foreningen måtte stifte. Derfor er det et krav, at lån med sikkerhed, der tinglyses på foreningens skød, kun kan tegnes, når det er kollektivt vedtaget på en generalforsamling. Du kan derimod sagtens optage et lån og stille sikkerhed i dit kolonihavehus på dit eget havelod.

Kontakt betaling kan desuden også være realistisk, da mange kolonihaver sælges til lave priser.